
Den lille håndværker
Hvordan er det lige man maler med rulle og pensel, bruger en skruemaskine, saver, hamrer og filer. Hvordan hænger man en hylde op, laver en forlængerledning, bygger en opbevaringskasse, laver et skærebræt, en skoreol eller alt muligt andet.
Dette er faget for dig der gerne vil kunne lave lidt håndværk selv og blive fortrolig med forskellige typer værktøj. Dette er faget hvor vi lærer alle de praktiske ting som er sjove at kunne selv samt bygger fine ting i træ. Vi laver projekter i pedelværkstedet og laden og småprojekter rundt på skolen.
”Jeg elskede at fordybe mig i forskellige projekter og nyde den hyggelige stemning på værkstedet. Det er dejligt at værkstederne er åbne, så man kan fortsætte arbejdet i fritiden, i hvert fald indtil man skal have hjælp” – Anja