<img height="1" width="1" alt="pixel" style="display:none" src="https://www.facebook.com/tr?id=421063918258297&ev=PageView&noscript=1" />

Højskoleophold Jylland – få nye venner og oplevelser for livet

Højskoleophold i Jylland med lange kurser

Nyd et højskoleophold på Uldum Højskole i Jylland, hvor vi både har et bredt fagudbud og mange elever, som alle bidrager til forskellighed og sammenhold.

Vi er en almen højskole, hvor du selv frit kan vælge imellem 60 forskellige fag, der byder på faglighed, kreativitet og fysiske aktiviteter. Vi har ikke sammensat såkaldte linjer på forhånd, for vi tror at du bedst selv ved hvilke fag, der er de rigtige for dig. Derfor kan vi tilbyde dig et højskoleophold i Jylland med frihed til selv at bestemme din hverdag ud fra dine personlige interesser. Der er rig mulighed for at prøve noget nyt, og hvem ved, måske du finder en ny passion.

Du kan læse mere om de lange kurser i vores skolebrochure.

I menuen kan du finde alle relevante informationer om selve undervisningen, skolens mange faciliteter og selvfølgelig det sociale liv her på skolen. Vores elever fortæller, hvad de elsker ved deres højskoleophold i Jylland, og hvorfor de er glade for at have valgt lige præcis Uldum Højskole. Du kan finde informationer om vores forskellige rejser samt elever, der fortæller om oplevelserne ved at tage til Afrika med højskolevennerne.

Vi har prøvet at besvare eventuelle spørgsmål her på hjemmesiden, men mangler du stadig svar, så er du mere end velkommen til at kontakte os. Du kan altid ringe, skrive en e-mail eller komme forbi og se vores højskole og mærke stemningen. Klik på ”Kontakt os” i hovedmenuen yderst til højre og glæd dig til at besøge en aktiv og almen højskole, der matcher dine interesser.

Er du interesseret i at se, hvad eleverne laver på deres højskoleophold lige nu? Så følg vores nuværende hold via denne nyhedsside eller på Facebook og Instagram.

Bestil en brochure     Se en oversigt over alle vores fag Kontakt os