Kor – rytmisk

 

Kor optræder altid i vores skema, og det er altid rytmisk kor. I løbet af et forår eller et efterår kan du vælge kor i forskellige varianter: 

Kor – rytmisk

Vi synger en- og flerstemmige numre i forskellige genre. Masser af rytmiske kornumre – rock, pop, swing, gospel, soul, spirituals osv. Vi laver opvarmning, stemmetræning, hopper, danser, råber, synger kanons m.v. Undervejs i forløbet optræder vi rundt omkring, synger til morgensamling o.lign. Til sidst optræder vi for resten af skolen og filmer vores optræden. Det er kor for fuld fart og alle kan være med – man skal bare have lyst til at synge!

 

Kor og teaterfestival

Dette er holdet der skal arrangere en storslået festival for resten af skolen onsdag i den sidste uge af højskoleopholdet op til sommeren. Vi skal først og fremmest selv øve en masse vi kan optræde med: Kor, gøgl, band, stomp, solister … Og så er det os der står for alt det andet: Grillmad i gården, fadøl, boder, plakater, happenings, scene, lys, lyd, oppyntning, konferencier osv. Det er meningen, at alle andre på skolen også får mulighed for at optræde (dans, andre band m.v.) Vi laver alle sammen det hele – selvfølgelig nogle gange i mindre grupper! Vi optræder også til forældredag – Grundlovsdag den 5. juni.

Vi har altid kor-fag i skemaet på Uldum Højskole:

 

Kor – Forestilling

Kor – Teaterfestival

Kor– Happy Christmas

Kor – Rytmisk

Kor på Uldum Højskole øver