<img height="1" width="1" alt="pixel" style="display:none" src="https://www.facebook.com/tr?id=421063918258297&ev=PageView&noscript=1" />
I faget livsakademiet skal vi undersøge forskellige og alternative måder at bo og leve på.

Livsakademiet

Livsakademiet

Hvordan skal vi bo, arbejde og forholde os til livets store spørgsmål? Hvordan kan vi leve vores liv, så det bliver godt?

I Livsakademiet tager vi først og fremmest ud og undersøger alternative måder at leve og bo.

Vi besøger Friland hvor folk lever i gældsfrie og affaldsfri huse og tager videre til Grobund, hvor en stor gruppe mennesker er ved at bygge en masse Tiny Houses, der skal danne en landsby omkring en stor fabrik for bæredygtige virksomheder og kultur.

Vi kommer også til at besøge et kollektiv og et kollegie og desuden skal vi møde folk der har valgt kunsten, friheden og iværksætteriet frem for sikkerheden og pengene.

Og hvad med den lykke der, er den virkelig derude i den materielle verden eller skal vi finde den på anden vis? Vi besøger et spirituelt fællesskab hvor beboerne sammen engagere sig i meditativ praksis og selvudvikling.

Vi kan desværre ikke forvente at folk er udstyret med en Play knap, så vi må være nysgerrige, spørgende og opsøgende! Sammen finder vi frem til de vigtige spørgsmål, vi både kan stille os selv og alle dem vi møder på vores vej. Løbende tager vi billeder og skriver noter, der kan invitere resten af højskoen med på vores rejse til ukendt land.

Har du mod på at få indsigt i en masse forskellige måder at leve sit liv og blive klogere på hvordan du selv ønsker at leve dit liv, så er dette fag nok noget for dig. Hjemme på skolen bliver der også lidt tid til fordøjelse, refleksion og forskellige øvelser.