Volleyball
Vi skal selvfølgelig spille en masse volleyball. Volleyball kan være et svært spil, da det er et meget kort tidsrum man har kontakt med bolden, og det er derfor vigtigt at man kommer til at beherske de grundlæggende slag. Derfor vil vi bruge en del tid på basale færdigheder, men også komme ind på taktik og lette spilsystemer. Volleyball er en meget social sport, hvor man er meget afhængig af sine medspillere og det vil vi også fokusere på. Vi vil også inddrage andre fokusområder og derudover vil vi selvfølgelig spille en del både det ”færdige spil” men også småspil og alternative former.