
Ud i felten
At tage ud i felten eller på feltarbejde, blev før i tiden forbundet med at sejle om på den anden side af jorden og undersøge nye folkefærd. I dette fag definerer vi ”felten” bredt og bliver også inspireret af vores nære omgivelser. Der er meget, vi kan udforske i vores omgivelser, hinanden og os selv. Vi skal en masse ud af huset og besøge spændende mennesker. I vil blive introduceret for forskellige interviewmetoder og historier fra feltarbejder rundt omkring i verden. Man får også mulighed for at lave sin egen lille undersøgelse af et socialt fænomen, man synes er spændende. Det kan for eksempel være fodboldfan-kultur, mode og identitet, bodega-traditioner, bæredygtigt iværksætteri eller noget helt andet – kun fantasien sætter grænser.