Litteratur

Litteraturfaget er for alle med en interesse i det skrevne ord. Sammen vil vi tage på en litterær dannelsesrejse og opleve, hvordan litteraturen kan give indsigt i mennesket og udsigt over verden. Vi skal læse digte, noveller og uddrag af romaner, som alle placerer sig mellem selvbiografi og roman. Privatlivet er en meget stor del af nyere litteratur, men hvad sker der, når man krænger sit inderste ud i en bog? Vi skal læse både nyere og ældre værker, som tager os med ind i en lang række personlige historier.