Vi holder åbent hus mandag den 15. maj og torsdag den 18. maj (Kristi Himmelfartsdag)

Oplev dansk kultur
– tag på Uldum Højskole

OPLEV DANSK KULTUR OG BLIV BEDRE TIL DANSK

På Uldum Højskole får du en fantastisk mulighed for at blive bedre til dansk. Du følger undervisning i dansk grammatik, dansk udtale, skriftlig dansk og dansk kultur. Men herudover har du almindelige højskolefag sammen med alle de andre unge danskere, der også er på højskolen. Du vælger mellem 60 fag og sammensætter dit eget skema og bestemmer selv om du vil fordybe dig i fx kunst, sport, psykologi, musik, eller en række spændende boglige fag eller, om du vil prøve lidt af det hele på tværs af alle områder.

Kort sagt kan du på Uldum Højskole udforme dit eget højskoleophold.

Du får mulighed for at udfordre dig selv og finde ud af hvad du vil. Du får med garanti nye danske venner, og du skaber dig et netværk i Danmark.

Al vores undervisning er på dansk.

“At tage på Uldum Højskole er den bedste beslutning, jeg nogensinde har taget. At være halvt dansk og komme til Uldum gjorde at jeg blev mere udsat for dansk kultur og livsstil og selvfølgelig det danske sprog. Efter 4 måneder i Uldum har jeg indset, hvor meget, jeg elsker Danmark og hvor lidenskabelig jeg er om en dag, at flytter til Danmark. Alt sammen på grund af min erfaring fra Uldum Højskole.”
Sannah K. Maclean , tidligere elev på Uldum Højskole

Brug et højskoleophold til at bevare dit danske statsborgerskab

Tre måneder på højskole

Det er flere måder at bevise sin tilknytning til Danmark. En af de godkendte måder er et højskoleophold på minimum 3 måneder.

Læs mere her:

Integrationsministeriet

Artikel fra Danes Worldwide

Lov om dansk indfødsret

Fra integrationsministeriets hjemmeside:

”  Man anses…efter fast praksis for at have boet i Danmark, hvis man kan dokumentere, at man har haft en opholdsadresse i Danmark i mindst 3 sammenhængende måneder…”

Du kan læse hele teksten her:

 

Integrationsministeriet

Registrer adresse i Danmark

Når du går på højskole hos os, kan du vælge at få registret din adresse hos os.

Hvis du har familie i Danmark, kan du også vælge at registrer adressen der.

Uldum Højskole set fra oven

Vælg mellem 60 fag

Selvom du har valgt danskfaget, er der stadig masser af muligheder for at prøve andre spændende fag. Vi har ikke faglinjer som på andre højskoler. Hos os sammensætter du dit eget skema. Du vælger mellem 60 fag. Et skema på Uldum Højskole består af 7 fag, som du selv vælger. Du får nyt skema hver anden måned.

”De mange fag er en fantastisk chance for at lave det, du synes er allermest fedt eller for at udfordre dig selv med fag, du ellers ikke ville have turdet prøve.”

Camilla Bolander, tidligere elev på Uldum Højskole

“Jeg er født og opvokset i Schweiz med en dansk-talende mor og italiensk-talende far, og højskolen var derfor en form for introduktion til min fremtid i Danmark. Jeg har i høj grad forbedret mit danske sprog, fået etableret et netværk og ikke mindst lært mere om alt hvad, der omhandler dansk kultur og traditioner. Højskolen har for mit vedkommende klart været den bedste måde at starte min nye tilværelse i Danmark! ”
Sofie Untersee, tidligere elev på Uldum Højskole
Elever i gården ved indgangen til gymnastiksalen, pejsestuen og Langeborg.

Højskoleliv

Når timerne er færdige sidst på eftermiddagen, er det tid til alt det, vi kalder højskoleliv. Svømmehallen åbner, der arbejdes i værkstederne, nogen løber en tur, spiller volley i salen, hygger på et værelse, spiller musik i musikhuset, sveder i styrketræningsrummet, drikker te i et af gangkøkkenerne.

Efter aftensmaden er der masser af muligheder: Foredrag, filmaftener, koncerter, bowlingtur, dans, biograftur.

Weekenderne er et kapitel for sig. Fredag er der arrangementer i vores hyggelige café. Det kan være åben scene, kasinoaften, karaoke, liveband, teatersport eller dyst i bordfodbold, pool og dart.

Lørdag og søndag arrangerer gangene på skift aktiviteter. Det kan være hygge i pejsestuen, boldspil, gåture, film og forberedelse til fest. Caféen er ofte rammen om fester og vi holder tit store, flotte temafester, hvor der bliver brugt mange kræfter og megen fantasi på at gøre festerne til noget ganske særligt.

“Uldum højskole var en fantastisk mulighed for at lære dansk sprog og kultur både i klassen og igennem fælles aktiviteter med danskere og fremmed-sprogede på samme alder som mig. Pa Uldum har jeg fået nogle rigtige gode venner, som jeg regner med at have i lang tid. Højskoleliv er rigtig sjovt og det var en smertefri måde at lære dansk på.”
Hannah Jensen, tidligere elev
Højskoleelev tager selfie med giraf. Besøg på opdrætssted for den sjældne Rothschild giraf
Vores højskoleelever sammen med kvinder fra Samburu-folket. Uldum Højskole tager på rejse til Kenya.
En del af turen til Kenya rummer en cykel- og vandretur i Hells Gate med vilde dyr omkring os (dog ikke løver :)

Kombiner et højskoleophold med en enestående rejse til Kenya i Afrika

OPLEV DET ÆGTE AFRIKA

Rejs med dine højskolevenner til et af de mest spændende områder i Afrika. Bliv klogere på verden og kom helt tæt på Kenyas kultur, natur og befolkning – mød det ægte Afrika! Der venter dig massevis af spændende oplevelser: dans med Masaier, kør på cykel i Hells gate mellem giraffer og bavianer, besøg et af verdens største slumkvarterer, tag på markedsplads, på safari og mød jævnaldrende unge fra byen ved foden af det over 5000 m høje Mount Kenya, hvor vi bor. 

‘”Det Kenya vi mødte, er stort set uberørt af turisme og den vestlige verden. Ofte var vi næsten en større attraktion for lokalbefolkningen end de var for os. “

Anne, tidligere elev på Uldum Højskole

Book en online rundvisning her

Rundvisning via et videoopkald

Spørgsmål

Phone +45 75678211

Mail
[email protected]