Opskrift: Havrebrød
Havrebrød – det bager vi stort set altid i madlavning – en eller flere gange:
Havrebrød (4 stk.)
1. Kog en portion havregrød og lad det køle lidt af:
2½ dl havregryn
½ l vand
lidt salt
Havregryn og vand koges i ca. 3 minutter. Smages til med salt.
2. Lav dejen
4-5 dl lun havregrød
25 g gær
2 dl lunkent vand
2 tsk. salt
10 dl hvedemel
Smuldr gær i vand. Bland havregrød, salt og mel i. Dejen skal være lind. Lad dejen hæve ½ time. (Hvis havregrøden er kold i ca. 2 timer).
Dejen hældes ud på meldrysset bord og deles i 4 portioner, æltes ikke. Formes til aflange brød, som kan vrides til spiraler. Brødene efterhæver i 15 min. og bages i 20 minutter ved 250 grader. Skru ned til 200 grader, når de begynder at blive brune på overfladen.