Igennem hele processen – fra øvelokalet til vi står på scenen til koncert – er det vigtigt for mig, at der er plads til alle niveauer, og at alle udfordres der, hvor de er. Jeg nyder, at det på højskolen ikke handler om at konkurrere om at være den bedste, men om at gøre hinanden gode i fællesskab og mødes omkring en fælles musikbegejstring. Musik giver et fantastisk rum til at udtrykke os, åbner for et væld af berigende oplevelser, inspirerer til givende samtaler og refleksioner – og det er et stort privilegie hver dag at møde elever, der er nysgerrige på at udforske alt dette.

Jakob Kjær Bødker

Baggrund

Cand.mag. i musikvidenskab og nordisk sprog og litteratur fra Aarhus Universitet. Tidligere klaverunderviser på Den fri Hestehaveskole og Langkær Gymnasium samt korleder for Egmontkoret. Desuden forfatter til en række forskningsartikler om musik og litteratur. Pianist i Nordklang Duo og jazzkvartetten Karavæld.