
Yoga
Yoga er en gammel praksis, der kombinerer forskellige øvelser, åndedrætsteknikker og meditation for at styrke kroppen bade fysisk og psykisk. Forløbet tager afsæt i en snak om østlig filosofi og dykker derefter ned i forskellige yogagrene.
Der findes mange forskellige varianter af yoga, her bygger undervisningen primært på Hatha yoga og elementer fra Bowspring. Hatha yoga er en ældgammel yogagren, der foregår i et roligt tempo, hvor vejrtrækning og afspænding spiller en central rolle. Fordi stillingerne holdes i længere tid er det en god introduktion til yoga. Bowspring er en nyere bevægelsesform der gennem dynamiske og styrkende øvelser arbejder med aktivering af hele kroppen.
Yoga kan forbedre fleksibilitet, balance og styrke, samt fremme mental velvære. Yoga er for alle, så længe du er klar til at se sjov ud og møde stilheden og rastløsheden.