Smykkedesign

Lav dine egne unikke smykker, som du selv har designet og lavet. Du vil lære de grundlæggende teknikker inden for smykkefremstilling fx at save, file, lodning, støbning og meget andet.

Vi vil udforske smykkets mange forskellige muligheder. Med udgangspunkt i arbejdstegninger, kan du på smykkedesignfaget fremstille mange forskellige smykker: Halskæder, armbånd, vedhæng, øreringe, brocher i sølv og evt. i andre materialer.

Smykkefremstilling kan også ske ved, at du omdanner gamle smykker til noget nyt og spændende. Du er velkommen til at medbringe gamle smykker, og evt. små sjove dimser og dutter, der kunne være sjove at tage med i designet af dine helt nye, personlige smykker. Alle kan være med. Der må påregnes en mindre fællesudgift til basis materialer + egne udgifter.

Her er lidt eksempler på smykker, som du kan lave i faget Smykkedesign

Fra vores smykkeværksted. Hver elev har sit eget bord med sine egne værktøjer.