bliv bedre til at lære fra dig og at undervise på højskole.

Pædagogik

Pædagogik betyder læren om undervisning og opdragelse. At kunne undervise er en professionel kompetence med mange aspekter. Faglige, menneskelige, praktisk pædagogiske, didaktiske og sikkert mange flere. Vi skal diskutere spørgsmål som: hvad er god og effektiv undervisning, hvad er undervisning overhovedet, hvordan skal man undervise, hvad er faglighed, hvorfor har vi skoler, hvad er undervisningens centrale kvaliteter m.m.? Faget henvender sig til alle, der har lyst til at prøve kræfter med det at undervise. Skal du være lærer, pædagog eller noget helt andet, hvor du skal undervise, har du her mulighed for at få indsigt og viden om det at undervise. Vi kommer til at arbejde sideløbende i praksis og teori. Af inspirationskilder kan nævnes: Per Fibæk Laursen, Jan Lindhardt og Howard Gardner.