Steder og strækninger
Hærvejen løber langs den jyske højderyg og det store vandskel, der blev dannet ved isens hovedopholdslinje fra sidste istid. Hærvejen følger således grænsen mellem Øst og Vestjylland. Netop kontrasten mellem de forskellige landskabstyper bevirker et mangfoldigt og afvekslende naturlandskab. Vi vil dels følge de gamle spor, dels gå på tværs, så vi får en oplevelse af århundreders naturlige vejstrøg på langs af den jyske højderyg. Gennem oplæg før og under turene, vil vi fortælle om samspillet mellem natur, kultur og historie på Hærvejen.