<img height="1" width="1" alt="pixel" style="display:none" src="https://www.facebook.com/tr?id=421063918258297&ev=PageView&noscript=1" />

Musikledelse

Skal du måske være pædagog, lærer eller i det hele taget have med børn og unge at gøre eller vil du bare gerne kunne sætte musikaktiviteter i gang, – så er her muligheden for at lære de grundlæggende færdigheder. Faget består både af en lille teoretisk og en stor praktisk del. I den teoretiske del arbejder vi med noder og rytmer, gennemgang af hovedinstrumenter (klaver, bas, guitar, trommesæt), stemmens brug og børns musikalske udvikling. I den praktiske del synger, spiller og danser vi masser af sange / numre som er velegnet til børn og unge. Og alle går i gang  med at spille guitar (og nogen klaver). Et stykke henne i forløbet vil deltagerne undervise hinanden, og vi skal også lave forskellige musikaktiviteter for og med børn der kommer på besøg.