<img height="1" width="1" alt="pixel" style="display:none" src="https://www.facebook.com/tr?id=421063918258297&ev=PageView&noscript=1" />

Fra kul og stål til vind og sol – 50 år med europæisk klimapolitik
tirsdag d.15. november kl. 1930

 
Da vi d. 2. oktober 1972 stemte om dansk medlemskab af det Europæiske økonomiske Fællesskab (EØF) stod der penge og salg af flæsk og smør på stemmesedlen for rigtig mange af dem, der stemte ja. Og de, der stemte nej, havde nok ikke fantasien til at forestille sig, hvad Den Europæiske Union ville udvikle sig til. Særligt når det kommer til klima og miljø.
Faktisk så startede kampen for klimaet og miljøet omkring samme tid med Danmarks indtrædelse i EU. Danmarks første miljøorganisation NOAH blev stiftet i 1969, og kort tid efter fulgte stiftelsen af Greenpeace i 1971.14 år skulle der dog gå før der for alvor kom fokus på klimaet. Gamechangeren blev Gro Harlem Brundtlands klimarapport fra 1987. Rapporten som hed ”Our Common Future” kickstartede nemlig for alvor det globale arbejde med bæredygtig udvikling og fik etableret klima- og miljøpolitik på den internationale dagsorden, også i Europa.
32 år efter Brundtland-rapporten stod en ung svensk pige foran Europa Parlamentet og skældte EU’s folkevalgte ud: ”WE ARE RAPIDLY RUNNING OUT OF TIME – AND YET, BASICALLY NOTHING IS HAPPENING.’ Lød det vredt fra talerstolen, hvor Greta Thunberg talte på vegne en generation af unge. Ser vi på fakta, så har vi i EU da også haft svært ved at levere det vi skal på klimadagsorden og verden har til sammen kun leveret på 1/3 af de reduktioner som vi lovede hinanden i Paris-aftalen. Vi er derfor godt på vej til ikke at nå vores målsætning om at holde temperaturstigningen på under 2 grader. Noget EU’s medlemslande, herunder Danmark, bidrager til.
Siden Greta Thunbergs tale i 2019, så har verden forandret sig igen. Vi står midt i en global og særlig europæisk energikrise, som vi desværre nok kun har set toppen af. Krigen i Ukraine, sabotage af gasledningerne Nordstream 1 & 2; klimapolitik er blevet til sikkerhedspolitik.
Ifølge kommissionsformand Ursula von der Leyen, så er Danmark bedre stillet i energikrisen. I den årlige State of the Union-tale fremhævede hun endda Danmark som lederen af den grønne omstilling; ”Da oliekrisen ramte, begyndte Danmark at investere kraftigt i at udnytte vindens kraft. De lagde grundlaget for dets globale lederskab i sektoren og skabte titusindvis af nye job. Det er vejen at gå!”, lød det.
Spørgsmålet er, om det er nok?
I takt med at det stilles højere krav til den grønne omstilling, ser vi også greenwashing tendenser i alt fra tøjindustrien til i madsektoren og i politik. Både virksomheder og politikere, bevidst eller ubevidst, disker op med løsninger der fremstår langt mere klimavenlige, end de reelt er.
Så det store spørgsmål er; Hvornår er noget bæredygtigt? Hvornår er noget grønt? Hvornår er noget grønt nok? Og kan vi lære af fortiden, når vi skal forme de næste 50 års deltagelse i den europæiske klimadebat?
Derfor skal vi ved dette arrangement se på klimadelen af Danmarks medlemskab gennem de sidste 50 år, vi skal se på den grønne omstilling med historiske briller generelt, vi skal klima quizze og ikke mindst komme med fælles bud på, hvordan de næste 50 års klimapolitik skal se ud i Danmark og EU.
Arrangementet laves i samarbejde med Uldum Højskole og er en del af et fælles projekt om 50-året for dansk EU-medlemskab, der bliver afviklet i et samarbejde mellem Nyt Europa, DEO, Europabevægelsen, Folketingets EU-oplysning og Folkebevægelsen mod EU. Projektet er finansieret af Europa-Nævnet.